0

Konfekt med appelsin & nougat

ca. 20 stk.

200 g. blød nougat
Skrællen fra 1 økologisk appelsin
1 knivspids kanel
200 g. mørk overtræks chokolade

Start med at rive appelsinskallen fint. Riv derefter nougaten og ælt den med kanel og appelsinskal. Massen bliver hurtigt fedtet, så skynd dig. Bred nu massen ud på bagepapir i en firkant. Firkanten skal være ca. 1 cm. i højden. Stil derefter i fryseren i mindst tre kvarter. Tag firkanten ud og skær nu i stykker på 1×2 cm. Stil igen i fryseren i et kvarter, til de er kolde nok til at kunne overtrækkes med chokolade. Smelt imens chokoladen over vandbad. Tag nougat firkanterne ud fra fryseren nogle få stk. ad gangen og dyp dem helt i chokolade. Brug en kødnål til hjælp. Stilles på et fad med bagepapir og pyntes evt. med lidt appelsinskal på toppen inden chokoladen stivner.

0

Hjemmelavede påskeæg

Opskriften rækker til 8 påskeæg

125 g. ren rå marcipan
25 g. nougat
50 g. hvid chokolade
50 g. mørk chokolade

Pynt: hakkede mandler, finthakkede pistacienødder, kandiserede violer, sølv-sukkerkugler, karamelkugler, guldstøv

Start med at smelte chokoladerne i hver sit vandbad. Skær marcipanen i 8 stykker og ligeledes med nougaten. Tril kugler af marcipanen, halver dem og tryk en kugle nougat ind i midten. Saml marcipanen omkring nougaten og tril en kugle i æggeform.

Dyp æggene et for et i den smeltede chokolade. 4 hvide og 4 mørke. Tag dem op med en gaffel og læg på bagepapir.

Pynt æggene med valgfrit pynt mens chokoladen stadig er våd. Når de er tørre opbevares de i en lukket beholder i køleskabet.  

Tip: Du kan også male æggene med forskelligt chokolade som på billedet. Brug en tynd pensel og mal først grundfarven og lad den tørre, før du maler næste farve. 

 

Hjemmelavede påskeæg

Hjemmelavede påskeæg

0

Cornflakes toppe

Der findes rigtig mange opskrifter på cornflakes toppe. Nogle er med palmin andre ikke. Man kan også nøjes med simpelt hen at blande smeltet chokolade med knuste cornflakes. Jeg synes dog denne opskrift er lidt mere lækker end den rene chokolade/cornflakes version:

150 g. mørk chokolade 
50 g. blød nougat 
2 tsk. vanillesukker 
100 gram let knuste cornflakes 

Smelt chokoladen sammen med nougaten i vandbad og tilsæt vanillesukker og rør rundt. Tilsæt nu de knuste cornflakes og rør godt. Sæt dem i små toppe på bagepapir og sæt dem i køleskabet til de er stivnet helt. Opbevares i tætsluttende emballage køligt.

Written by in: | Tags:, , ,
0

Nougat konfekt

200 g. marcipan
125 g. nougat
150 g. hvid chokolade
Lidt friskpresset appelsinsaft

Smelt nougaten over et vandbad. Hak imens den hvide chokolade. Når nougaten er smeltet blander du det sammen med marcipanen og den hakkede chokolade i en skål og tilsæt appelsinsaften. Æltes godt sammen. Tril massen til kugler. Pynt evt med lidt smeltet hvid chokolade. Opbevares i en tætsluttende beholder et køligt sted.   

0

Marie Nougat

Mariekiks og nougat? Ja, selvfølgelig!

250 g. nougat
125 g. mariekiks

Smelt nougaten i et vandbad. Knus mariekiksene ved at komme dem i en pose og bank på dem. Bland kiksene med den smeltede nougat og kom massen i en firkantet bageform beklædt med bagepapir. Lad det stivne et køligt sted, men ikke i køleskabet, da kiksene ellers bliver bløde.

Skær i mindre stykker og opbevar i en tætsluttende kagedåse.

Written by in: | Tags:, ,
0

Marcipan-Nougat kugler

En sikker klassiker ved jule-konfektbagningen:

200 g. marcipan
200 g. mørk overtrækschokolade
125 g. nougat

Rul marcipanen ud med en kagerulle. Skær firkanter på ca. 2×2 cm. Tag en lille klump nougat og tril til en kugle. Læg kuglen på marcipan firkanten og saml marcipanen omkring den og tril til en kugle. Når du har trillet alle marcipankuglerne, kommes de i køleskabet, så er de nemmere at overtrække med chokolade. 

Smelt chokoladen i vandbad og hæld de kolde kugler ned i chokoladen en for en. Tag marcipan-nougatkuglerne op med en gaffel, dryp af og sæt på en tallerken med bagepapir. Når de alle er overtrukket, kommer du dem i køleskabet indtil chokoladen er helt tør. Læg dem derefter i en kagedåse med tætsluttende låg. Opbevares køligt, men ikke i køleskab.

chokoladesmeltet

Smeltet chokolade

Written by in: | Tags:, , ,