0

Hjemmelavet nutella

Her kommer en super lækker opskrift på hjemmelavet nutella:

100 g.  mælkechokolade
100 g.  mørk chokolade
200 ml. piskefløde
75 g blødt smør i tern.

Hjemmelavet nutella

Start med at hakke chokoladen groft og hæld det i en stor skål. Hæld fløden i en tykbundet gryde, og varm den op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og hæld fløden langsomt over chokoladen og rør rundt med et piskeris imens, til chokoladen er smeltet.

Tag smørret og kom små klatter ad gangen i chokolademassen og pisk, til det er smeltet. Pisk det blankt med et piskeris og din nutella er færdig. Kommes på glas og opbevares i køleskabet i en uges tid. Hvis det holder så længe.

0

Chokolademousse

200 g. mørk chokolade (gerne med 70% kakao)
8 past. æggeblommer
75 g. sukker
5 dl. økologisk piskefløde

Smelt chokoladen i vandbad. Imens den smelter, pisker du æggeblommer og sukker hvidt og skummende. Dette tager mindst 8 minutter. Pisk derefter fløden til skum (det skal ikke være alt for stift). Rør chokoladen i æggemassen og rør flødeskummet forsigtigt i. Hæld den over i serveringsskålen (eller skålene) og sæt den på køl i et par timer. 

Serveres med frisk frugt i tern: Jordbær, melon, kiwi, ferskner

 

Chokolade mousse med frisk frugt

Chokolade mousse med frisk frugt

0

Is med dulce de leche

Dulce de leche er en argentinsk karamelcreme, som købes på glas i velassorterde supermarkeder, bla. udvalgte Super Best og Irma butikker. 

Her kommer en opskrift på is med dulce de leche:

4 pasteuriserede æggeblommer
4 spsk. sukker
200 g. dulce de leche
250 ml. piskefløde
150 ml. sødmælk

Pisk æggeblommerne med sukker til æggemassen er lys of luftig. Pisk dulce de leche i til det er ensartet. Rør mælken i. I en anden skål pisker du fløden til flødeskum og det vendes forsigtigt i ismassen. Frys derefter isen. 

Server med en syrlig frugtsorbet og chokoladesovs.

Written by in: | Tags:, , ,
0

Chokoladetrøfler

Opskriften rækker til ca. 50 trøffelkugler

300 g. mørk chokolade
250 ml. piskefløde
1 dl. kakaopulver 
50 konfektforme 

Hæld fløden i en tykbundet gryde og varm langsomt. Lad fløden koge ind, til der er ca. 200 ml. tilbage – i et par minutter. Skru ned for varmen og tilsæt chokoladen i små stykker. Rør rundt, til chokoladen er smeltet.  

Hæld massen over i en skål og sæt i køleskabet i en times tid.  Form små kugler af trøffelmassen og rul i kakaopulver. Læg dem i små konfektforme og opbevar på køl i en tætsluttende beholder.

Dette var grundopskriften på chokoladetrøfler. Variationsmulighederne er uendelige. Du kan blande f.eks. appelsinsaft, likør, chili, karamel, rosiner og meget andet i. 

Velbekomme!

 

Chokolade trøfler

Chokolade trøfler

0

Kokos kugler

25 stk.

125 g. kokosmel
100 g. flormelis
50 g. smør
2 spsk. piskefløde
1½ tsk. fintrevet økologisk appelsinskal
150 g overtrækschokolade

Bland kokosmel, flormelis, smør og fløde i en gryde og varm langsomt op og under konstant omrøring i 5 minutter. Massen skal være fast. Tag gryden af varmen og tilsæt appelsinskallen. Form 25 kugler ved hjælp af tesker og sæt dem på bagepapir i køleskabet til de gennemkolde.

Smelt chokoladen over et vandbad og dyp kuglerne i chokoladen en for en. Læg dem på et stykke bagepapir efterhånden som de bliver overtrukket, pynt evt. med lidt kokosmel, og sæt på køl, til chokoladen er stivnet. Læg dem i en tætsluttende beholder og opbevar i køleskabet.

0

Varm chokolade med flødeskum

En klassiker til julehyggen, fødselsdagen eller efter en god middag.

200 g. mørk chokolade
1 l minimælk
2 spsk. rørsukker
250 ml. piskefløde

Varm Chokolade

Varm Chokolade

Kom mælken i en tykbundet gryde, bræk chokoladen i stykker, hæld sukkeret i og varm op ved svag varme indtil kogepunktet. Rør hele tiden i mælken, så den ikke brænder på.

Pisk fløden til flødeskum og server den varme chokolade i et glas med flødeskum på toppen.

0

Bananasplit

4 bananer
1 liter vanilleis
Chokoladesovs
250 ml. piskefløde
Hasselnøddeflager

Banana Split

Banana Split

Flæk bananerne på langs og anret dem på tallerkener. Form vanilleisen til kugler og læg tre kugler mellem hver banan. Pisk fløden til flødeskum og sprøjt tre toppe på hver kugle is. Fordel chokoladesovsen hen over bananerne og drys til sidst med hasselnøddeflager

Written by in: | Tags:, ,
0

Chokolade-is

Her kommer opskriften på en lækker, cremet variation af hjemmelavet chokoladeis.

250 g. god mørk chokolade

½ l. sødmælk
½ l. piskefløde
½ stang vanilie
8 pasteuriserede æggeblommer
225 g. sukker

Chokoladeis

Chokoladeis

Bring fløde, mælk og den halve vanillestang i kog. Pisk imens æggeblommerne og sukkeret hvidt og skummene. Tag vanillestangen op og hæld den varme mælk/fløde lidt efter lidt over æggemassen, mens du pisker rigtig godt. Hæld så tilbage i gryden, og varm op lige så forsigtigt indtil massen tykner, og tag gryden af varmen. Hak chokoladen fint og kom chokoladen i den skål isen skal fryses i. Hæld den varme ismasse over og pisk indtil chokoladen er opløst. Fryses og røres gerne i en gang imellem under indfrysning.

0

Chokoladefondue

500 g. mørk chokolade
3 dl. piskefløde

evt. cognac eller likør
Fonduegryde

Tilbehør: Ananas, jordbær, sandkage, sprøde småkager, stenfri vindruer, appelsinbåde, valnøddekerner, bananskiver

Læs mere under billedet…

Chokolade fondue

Chokolade fondue

Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad i en gryde. Lun fløden ved svag varme i en anden gryde, og rør den lidt efter lidt over i den nu smeltede chokolade. Den må ikke koge. Hvis du vil, kan du nu tilsætte spiritus.

Hæld chokolademassen over i fonduegryden og hold gang i ilden under. Chokoladefonduen skal være varm, men må ikke koge.

Sæt nu tilbehøret på spid og dyp i chokoladen. Den stivner hurtigt.

Serveres med en god vanilleis eller flødeskum.