0

Tiramisu

Den klassiske italienske dessert Tiramisu er en kage i flere lag, og det er kombinationen af ingredienser, der gør denne kage helt ekstraordinær lækker.

4 pasteuriserede æggeblommer
100 g.  sukker
1½ dl marsala (italiensk hedvin)
500 g mascarpone der har stuetemperatur (italiensk friskost)
200 g ladyfingers (italienske småkager)
2½ dl. espressokaffe med to tsk. sukker i.

Evt. 100 g. hakket mørk chokolade

Kakao til drys

tiramisu

Pisk æggeblommer med sukker til de er lyse og luftige. Tilsæt marsalaen og pisk igen. Tag mascarponen i en anden skål og rør i den, til den er cremet. Vend mascarponen i æggecremen. Hæld kaffen i en skål og dyp ladyfingers’ene i én ad gangen og lad dem suge kaffen godt. Læg ladyfingers i et fad på 20×30 cm. Fordel halvdelen af mascarponecremen over kiksene og gentag proceduren med endnu et lag ladyfingers. Nu skal desserten stilles i køleskabet i 3 timer. Inden du serverer kagen, drysser du med kakaopulver.

Dette er opskriften på den klassiske Tiramisu, men du kan også vælge at blande 100 g. hakket mørk chokolade i mascarponecremen. Lidt chokolade har aldrig gjort en kage ringere :-)

Written by in: | Tags:, ,
0

Chokoladelagkage

3 chokolade lagkagebunde, færdigkøbte.
1 bakke friske danske jordbær, skyllede og med blomst.
200 g. overtrækschokolade

Kakao Smørcreme:
200 g. blødt smør
150 g. flormelis
3 spsk. kakao
3 spsk. vand

Chokolade Glasur:
150 g. mørk chokolade med højt kakaoindhold.
¾ dl. vand
150 g. flormelis
3 spsk. kakao

Chokolade lagkage med jordbær

Chokolade lagkage med jordbær

Skær halvdelen af jordbærrene i tynde skiver. Lav smørcremen ved at piske alle ingredienserne godt sammen. Lav glasuren ved at smelte chokoladen over et vandbad. Sigt derefter flormelis og kakao i og rør til glasuren er blank. Sæt på køl. Tag resten af jordbærrene og dyp i smeltet overtrækschokolade og sæt til tørre på bagepapir og sæt dem på køl.

Nu er du klar til at lægge lagkagen sammen.

Tag den første lagkagebund og smør et lag af kakaosmørcremen på. Læg lagkagebund nr. 2 på. Fordel et tyndt lag smørcreme og herpå fordeles de tynde jordbærskiver. Læg lagkagebund nr. 3 på. Tag den afkølede chokoladeglasur og fordel på hele kagen. Også ned ad siderne. Hvis du vil dekorere yderligere, kan du sprøjte smeltet nougat på i et pænt mønster.

Læg de chokoladeovertrukne jordbær i en pyramide oven på kagen. Sæt kagen på køl indtil den skal spises.

Ønsker du yderligere inspiration til hvordan en lagkage kan dekoreres, se da vores inspirations lagkage galleri

0

Bryllupskage inspiration

Bryllupskage billed galleri: Vi har samlet en lang række smukke billeder af elegante, storslåede, enkle, smukke og lækre bryllupskager. For at du kan få inspiration til dit bryllup. En bryllupskage er en once-in-a-lifetime kage, som skal være ekstravagant og brudeparret og gæsterne ved brylluppet skal gerne give et lille gisp, når de ser den. Få lavet en bryllupskage i flere lag, få den lavet i et enkelt lag. Få lavet en række portionsanrettede dessert pakker, eller få lavet den helt store tårnkage med masser af smukke rosenhoveder. Du bestemmer selv, her kommer inspiration til din bryllupskage i galleriet.

0

Nem Chokoladekage

Denne chokoladekage tager ikke lang tid at lave, og kan snildt laves, mens hovedretten står i ovnen.

175 g. hvedemel.
150 g. sukker.
100 g. smør
1 tsk. bagepulver
1½ tsk. vanillesukker
3 æg
150 g. mørk chokolade

Læs mere under billedet

nem-chokoladekage

Smørret smeltes i en gryde (må ikke koge). Når det er smeltet, tages gryden af varmen og den står så, til smørret er så afkølet, at det gryner. Imens det smelter, pisker du sukker og æg lyst og luftigt i mindst 8 minutter. Hak chokoladen fint. Bland mel med det afkølede smør, vanillesukker og bagepulver. Sigt blandingen ned i æggemassen og rør det sammen med den hakkede chokolade.

Dejen hældes i en smurt mellem form og bages i ovnen i 30 minutter ved 175 grader.

Dekoreres med chokolade glasur, når kagen er afkølet.

Written by in: | Tags:,
0

Fedtfattig chokoladekage

Her kommer opskriften på en dejlig fedtfattig chokoladekage.

1½ æg
1 dl økologisk rørsukker.
1 dl brun farin
2 dl hvedemel
50 g. mørk chokolade
½ tsk. kanel
0,5 dl kakao
½ tsk bagepulver
½ tsk. vanillesukker
1 knivspids salt
0,6 dl creme fraiche 18 %

Fedtfattig chokoladekage med glasur

Fedtfattig chokoladekage med glasur

Pisk æg og sukker lyst og skummende. Det tager ca. 8 minutter. Jo længere du pisker, jo mere luftig bliver kagen. Smelt chokoladen i et vandbad. Mens chokoladen smelter, blander du alle de tørre ingredienser sammen i en skål.

Kom creme fraiche i æggemassen og rør grundigt sammen, derefter hældes den flydende chokolade i. Blandes godt og grundigt. Sigt nu alle de tørre ingredinser i lige så forsigtigt. Der skal sigtes, så melet ikke danner klumper i kagen. Nu skal du røre, ikke piske. Når det er blandet godt sammen og der ingen klumper er, hældes dejen i en smurt lille bradepande. Bages i 30 til 40 min. midt i ovnen ved 175 grader. Den er færdig, når der ikke er dej på den gaffel du stikker ind midt i kagen.

Dekorer med chokoladeglasur.

0

Chokoladeroulade

Roulade:

125 g sukker
3 æg
2 spsk. kakao
40 g.mel

Fyld:

250 ml. piskefløde
1 spsk. flormelis
100 g. hakket lys chokolade

Chokolade roulade

Chokolade roulade

Ovnen forvarmes til 200°. Tag bradepanden fra ovnen og foer den med bagepapir. Smør op af siderne med smeltet smør. Pisk æggene med de 90 gram af sukkeret. Pisk med elmixer i 5-6 minutter eller til massen er cremet. Bland mel og kakao sammen og sigt det i æggemassen. Vend forsigtigt rundt med en ske. Fordel dejen jævnt i formen og bag i den 200 grader varme ovn i 12 min. Læg et rent viskestykke ud på bordet, læg et ark bagepapir på, og drys resten af sukkeret jævnt fordelt ud over papiret. Når kagen er bagt, vender du med det samme kagen ud på bagepapiret, tager det øverste bagepapir af,  og ruller sammen med hjælp fra bagepapiret på den lange ende. Lad den nu hvile i 5 minutter, hvorefter den forsigtigt rulles ud igen og afkøles til stuetemperatur. Pisk fløde og flormelis stift og bland den hakkede chokolade i. Fordel fyldet over den afkølede kage, ca. 1 cm fra kanterne. Rul kagen sammen igen. Læg rouladen med sammenføjningerne nedad på et fad, dæk den til og sæt den i køleskabet i 30 min. Drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.  Serveres evt. med jordbær eller hindbær.

0

Bløde chokolademuffins

Denne portion bliver til ca. 12 store muffins, og de bliver dejligt bløde.

75 g. god mørk chokolade
20 g. kakao
120 ml kogende vand

125 g. smør
200 g. sukker
2 tsk vanillesukker
150 g. mel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
2 æg
½ dl. mælk

12 store muffinforme

Chokolademuffins

Hak chokoladen groft og hæld den i en skål sammen med kakaoen. Hæld det kogende vand over og lad det stå, mens du laver resten af kagen. I en anden skål pisker du smørret lyst og skummende med bagepulver og natron. Pisk sukker og vanille i. Tilsæt den smeltede chokoladeblanding og dernæst æggene et ad gangen. Pisk grundigt mellem hvert æg. Til sidst røres mel og mælk i dejen (ikke piskning).

Fyld de store muffinsforme halvt op.

Bages i en 160 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Er færdige, når der ikke er dej med på den gaffel du stikker ind i midten af en chokolademuffin.

Dekoreres med glasur og evt. små karamelkugler.

Written by in: | Tags:, , ,
0

Amerikansk chokoladekage

Amerikansk fed chokoladekage med cremet fyld:

Chokoladekage:

200 g. mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
150 g. flormelis
3 spsk. god kakao
1.25 dl. rapsolie
1 dl. mælk
3 æggehvider

Bland mel, bagepulver, salt, flormelis, vanillesukker og kakao og sigt det over i en anden skål. Pisk æggehviderne stive. Bland olie og mælk og rør det i dejen og vend til sidst forsigtigt de stive æggehvider i dejen. Fyld dejen i en smurt springform og bages midt i ovnen i 30 minutter ved 175 g.

Cremefyld:
150 g. flormelis
½ dl. mælk
2 spsk. god kakao
1 tsk. vanillesukker
50 g. blødt smør
0,25 dl. rapsolie

Bland flormelis, mælk, kakao og olie i en gryde og varm op til kogepunktet. Lad koge i et minut. Køl cremen ned og rør ofte i den. Når den er lunken røres det bløde smør og vanillesukker i.

Kagen, der nu er kold, flækkes på midten og halvdelen af cremen smøres mellem. Resten af cremen fordeles på toppen.

Serveres sammen med frugtcocktail.

Written by in: | Tags:, ,
0

Svampet chokoladekage

Denne chokoladekage bages i en rund springform og nydes gerne sammen med en klat god og kraftig vanilleis.

200 g smør
200 g mørk chokolade
4 æg
2 dl. sukker
2,5 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver

Chokoladekage med vanilleis

Svampet chokoladekage med vanilleis

Tag en lille gryde og fyld den halvt op med vand. Sæt en si i og nede i sien sætter du en ildfast skål med smørret og chokoladen skåret i grove stykker. Tænd for blusset, og smelt indholdet langsomt over vandbadet.Afkøl til lunkent.

Pisk æg og sukker skummende. Bland mel og bagepulver. Rør forsigtigt chokoladen og smørret i æggemassen og vend til sidst melblandingen i. Smør en springform på ca. 24 cm. i diameter og hæld dejen deri. Bag kagen i 15 minutter ved 200 grader. Lad den køle af og pynt med glasur. Smager bedst dagen efter.

0

CHOKOLADEKAGER

Her finder du alle chokoladefans bedste opskrifter på lækre chokoladekager. Der er ikke noget som en god chokoladekage. Hvad enten de er svampede, bløde, knasende, overdådige eller syndige, er chokoladefans chokoladekage opskrifter til nydelse. Så husk at nyd hver eneste bid og tænk på kalorier en anden dag.

Klik dig ind på opskrifterne i menuen til højre

Velbekomme!

chokoladekage1

Written by in: | Tags:,