0

Konfekt med appelsin & nougat

ca. 20 stk.

200 g. blød nougat
Skrællen fra 1 økologisk appelsin
1 knivspids kanel
200 g. mørk overtræks chokolade

Start med at rive appelsinskallen fint. Riv derefter nougaten og ælt den med kanel og appelsinskal. Massen bliver hurtigt fedtet, så skynd dig. Bred nu massen ud på bagepapir i en firkant. Firkanten skal være ca. 1 cm. i højden. Stil derefter i fryseren i mindst tre kvarter. Tag firkanten ud og skær nu i stykker på 1×2 cm. Stil igen i fryseren i et kvarter, til de er kolde nok til at kunne overtrækkes med chokolade. Smelt imens chokoladen over vandbad. Tag nougat firkanterne ud fra fryseren nogle få stk. ad gangen og dyp dem helt i chokolade. Brug en kødnål til hjælp. Stilles på et fad med bagepapir og pyntes evt. med lidt appelsinskal på toppen inden chokoladen stivner.

0

Konfekt med appelsin

250 g.ren rå marcipan
30 ml. appelsinsaft fra en økologisk appelsin
2 spsk. kakao
200 g. hvid chokolade
50 g. mørk chokolade til pynt 

Ælt marcipanen med appelsinsaft og kakao. Tril små kugler og sæt på køl efterhånden som de bliver lavet. 

Smelt den hvide chokolade over et vandbad og dyp kuglerne en for en i chokoladen. Sæt dem på en tallerken med bagepapir. Når chokoladen er stivnet, drypper du lidt smeltet mørk chokolade på som pynt. Derefter lægges kuglerne i en lufttæt beholder, og opbevares køligt. 

 

Konfekt med hvid chokolade og appelsin

Konfekt med hvid chokolade og appelsin

0

Kokos kugler

25 stk.

125 g. kokosmel
100 g. flormelis
50 g. smør
2 spsk. piskefløde
1½ tsk. fintrevet økologisk appelsinskal
150 g overtrækschokolade

Bland kokosmel, flormelis, smør og fløde i en gryde og varm langsomt op og under konstant omrøring i 5 minutter. Massen skal være fast. Tag gryden af varmen og tilsæt appelsinskallen. Form 25 kugler ved hjælp af tesker og sæt dem på bagepapir i køleskabet til de gennemkolde.

Smelt chokoladen over et vandbad og dyp kuglerne i chokoladen en for en. Læg dem på et stykke bagepapir efterhånden som de bliver overtrukket, pynt evt. med lidt kokosmel, og sæt på køl, til chokoladen er stivnet. Læg dem i en tætsluttende beholder og opbevar i køleskabet.

0

Nougat konfekt

200 g. marcipan
125 g. nougat
150 g. hvid chokolade
Lidt friskpresset appelsinsaft

Smelt nougaten over et vandbad. Hak imens den hvide chokolade. Når nougaten er smeltet blander du det sammen med marcipanen og den hakkede chokolade i en skål og tilsæt appelsinsaften. Æltes godt sammen. Tril massen til kugler. Pynt evt med lidt smeltet hvid chokolade. Opbevares i en tætsluttende beholder et køligt sted.