Kakaobønner vokser på det træ der hedder Theobroma Cacao i tropiske egne. Theobroma er græsk og betyder Gudernes Føde. Oprindeligt kommer kakaotræet fra Syd- og Central Amerika, men det dyrkes kommercielt over hele verden i de tropiske egne, men mest i Afrika.
Et kakaotræ kan producere næsten to tusind bælge om året. Kakaobønnebælgen er en stribet football formet frugt. Bælgen, der modnes i løbet af hele året, indeholder en klæbrig hvid masse og omkring 30 eller 40 frø. Den hvide masse er sød, kan spises, og anvendes til fremstilling af drikkevarer. Frøene er utroligt bitre. Slet ikke som den chokolade, der fremstilles af dem.
Bælgen bliver høstet, og dette sker normalt to gange om året. Det foregår på den måde, at arbejdere på jorden tager dem ned med macheter på lange stænger. Når bælgene er høstet, bliver de åbnet ved håndkraft og kakaobønnerne tages nænsomt ud.
Derefter kommer en af de vigtigste skridt i processen – gæring. Bønnerne, der stadig er klæbrige fra den hvide søde masse bliver placeret i trætønder og dækket med banan blade, og bliver stillet væk for at gære. Gæringen gør at den bitre aroma ændrer karakter til noget mere spiseligt. Sukkeret i bønnerne bliver til syre, farven skifter fra lys til mørk brun, og den hvide klæbrige masse smelter væk. Længden af gæringsprocessen afhænger af typen af bønner; den højere kvalitet bønner kan nøjes med blot et par dage, hvor andre kan have behov for en uge eller mere.
Efter gæringen, bliver bønnerne tørret i solen i omkring en uge. Smagen fortsætter med at udvikle sig i løbet af denne tid. Nogle producenter forsøger at fremskynde denne proces ved tørring af bønnerne over ild, men det giver en røget og dårligere smag.
Når bønnerne er tørre, er de klar til at blive sendt til en fabrik, hvor de bliver omdannet til chokolade.

Kakaobønne træ
